Jeg har læst og er indforstået med nedenstående og er klar til at booke ->

Maksimalt antal:
Det maksimale antal personer pr. kano er 2 voksne og 2 børn under 30 kg eller 3 voksne.

Formular:
Anvend venligst vor bookingformular – Alle felter med * udfyldes korrekt, så at vi undgår fejlmeldinger og kan behandle jeres henvendelse hurtigt. Hvis du får en fejlmelding så bør du udfylde bookingformular på ny og rette mangler eller fejl.
Din booking er først gennemført, når du har modtaget en bekræftelse fra os per mail.

Betalingsbetingelser:
Betaling af ratebeløb og betalingsfrister oplyst på tilsendte faktura overholdes.
Saldoen skal være udlejer i hånden senest dagen før startdatoen.
Hel eller delvis mangel på rettidigt indbetaling medfører annullering af din reservering uden varsel og ingen kanoer stillet til rådighed.
Tjek derfor altid om udlejer har modtaget saldoen, når overførslen er sket kort før startdatoen.

Skoler/institutioner:
Bestillinger foretages i Skolens/Institutionens navn og adresse. Den ansvarlige kontaktpersons navn, og skolens EAN-lokationsnummer (13 cifre) oplyses samtidigt ved bestilling.
Reservationsgebyr: kun for kunder der ønsker bekræftelse tilsendt med post: 30 DKK + porto ifølge vægt.
Elektronisk fakturering for skoler og institutioner med EAN-nummer: + 100 DKK administrationsgebyr og saldoen betales på en gang.

Kanobestilling indenfor 8 dage før turstart:
Kanokontraktens saldo er bindende. Netbetaling umiddelbart efter modtagelse af bekræftelse per mail eller telefon, er en forudsætning for levering.
Bestillinger dagen før turstart bør være bekræftet med betaling inden kl. 16.00.
Undtagelse: kano-og kajakbestillinger med turstart på trust Camping kan ifølge aftale med os på forhånd betales umiddelbart før turstart i receptonen.

Afbestillingsregler:
Ved afbestilling senest 14 dage før startdatoen tilbagebetales 50 % af indbetalt leje, beregnet h.h.v. per afbestilt kano/kajak eller telt fratrukket 50 DKK administrationsomkostninger.
Ved afbestilling mindre end 14 dage før startdatoen, bliver indbetalt leje ikke tilbagebetalt.

Lejebetingelser:
Kanoerne/kajakkerne udleveres kl. 10.00.
Kanoerne/kajakkerne skal være afleveret på det på forhånd aftalte slutsted senest kl. 16.00. Betingelser vedr. korrekt og rettidig aflevering af materiel oplyst i kanokontrakten overholdes.

Forsinket aflevering, eller aflevering af kano/kajak et andet sted end aftalt i kanokontrakten kan medføre ekstra  tillæg vedr. ekstra kørsel og brugt arbejdstid og efterregning tilsendes til lejer – se lejekontrakten.

Såfremt kanoerne/kajakkerne afleveres før lejemålets ophør, tilbagebetales det indbetalte beløb ikke.

Redningsveste:
Vores kanoer udlejes kun med redningsveste. Oplys derfor det korrekte antal personer per kano og udfyld vægtklasse på kanokontrakten ved reservering. Brug ALTID redningsvest under sejlads af sikkerhedsmæssige grunde. Misligholdelse af denne sikkerhedsregel er på lejerens ansvar.

Lejer er ansvarlig for  evt. skader/tab, som  ved uagtsomhed forvoldes over for kanoer/kajakker  og materiel indtil lejemålets ophør.

Ved ankomst til overnatningsstederne skal pagajer og redningsveste tages med op til teltet.
Undtagelse:  Når kanoturen slutter på Trust Camping Silkeborg lægges kanoerne/kajakker på det anviste sted (se skiltet på teltpladsen), redningsveste og pagajer tages med til receptionen.

Lejer underretter udlejer telefonisk, når lejeperioden er afsluttet, og det aftalte slutsted oplyses.

Såfremt kanoerne/kajakkerne med pagajer/redningsveste henligger uden opsyn på offentligt areal, betragtes lejemålets som ophørt, og kanoerne afhentes uden refusion af lejen.

Sejlads og skader sket undervejs er på eget ansvar. Redningsveste SKAL tages på og holdes på gennem hele turen.

Der ydes  ingen erstatning for evt. skader på dig selv, ledsagerne dine  og ledsagernes ejendele under turen. Lejer og ledsagerne hæfter med sin egen ansvarsforsikring for evt. skader på tredjemands ejendom forvoldt med kano/kajak.

Hunde må ikke medtages.

Lejer medbringer på startdagen kopi  af lejekontrakten, samt kvittering for indbetalingen som grundlag for udelevering af kano/kajak og materiel.

Lejer er indforstået med kanokontraktens indhold og lejebetingelser.